scanellogo blue

 +45 96 22 32 42

El-ingeniør eller maskinmester

Er du Danmarks bedste el-ingeniør eller maskinmester med lyst til et job i marinebranchen?

Nordjysk markedsledende virksomhed

Scanel International A/S, beliggende i Frederikshavn, er markedsledende inden for tekniske systemer, komponenter og serviceydelser til marine-, offshore- og vindindustrien. Vi beskæftiger mere end 250 medarbejdere på projekter i mere end 30 lande. Scanel International A/S har været i konstant vækst siden etableringen i 1991.

Dit arbejds- og ansvarsområde

Med reference til afdelings/teamlederen i Engineering indgår du i et stærkt team af kompetente medarbejdere med høj grad af faglig sparring og tværorganisatoriske opgaver. Dine opgaver spænder vidt:

  • Tilbudsgivning
  • Besigtigelsesarbejde
  • Konstruktion og beregninger
  • Materialevalg og tekniske specifikationer for indkøb
  • Klassegodkendelse
  • Møder med kunder og leverandører
  • Afprøvning og afleveringsopgaver
  • Rådgivning

Remsen er ikke udtømmende, for i en spændende og varieret hverdag kan der opstå mange forskellige udfordringer og opgaver.

Dine opgaver skal nogle gange løses andre steder end på kontoret i Frederikshavn. I en omskiftelig og varierende hverdag, skal du nogle gange til udlandet for at deltage i ”troubleshooting”, rådgivning, ibrugtagning eller noget helt andet. Rejserne kan går til Sverige, Norge, Tyskland, Asien, Nord- eller Sydamerika eller måske et helt andet sted på jordkloden. Vi forventer op til 40 rejsedage årligt.

Vi forventer af dig:

  • Du har erfaring fra marineindustrien
  • Du har en baggrund som el-ingeniør eller maskinmester med el baggrund
  • Du behersker engelsk i skrift og tale
  • Du er fleksibel og har en positiv indstilling
  • Du er ”team player”
  • Du er serviceminded
  • Du er ansvarsfuld

Vi vil gerne have dig med ombord

Scanel International A/S har fem overordnede værdier som bærer vores kultur og samarbejde både internt og eksternt: Troværdighed, Respekt, Stolthed, Fællesskab og Retfærdighed.

Hvis du kan vedkende dig de samme pejlemærker og værdier, vil vi gerne have dig med på holdet.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag i en international virksomhed, som vokser. Du får et selvstændigt ansvar i et godt arbejdsmiljø med kompetente og motiverede medarbejdere. Vi tilbyder også en god pensionsordning, en sundhedsforsikring, en god frokostordning og en række sociale aktiviteter, som styrker det sammenhold og faglige fællesskab, som du bliver en del af.

Send din ansøgning

Ansøgning og CV sendes til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. . Stillingen ønskes besat snarest muligt og ansøgninger vurderes løbende. Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Dennis Kragh Nielsen på 2141 8985, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Customer satisfaction

91%

Customer satisfaction
91%

Surveyed: Technical staff at 8 customers at project completion January-September 2018


Customer ratings & feedback

CERTIFICATES

  • dnv nyt
  • achillesjqs
  • sllicha
  • n
  • iec
  • iecex