scanellogo blue

 +45 96 22 32 42

Elektroteknikerlærling til Elektromekanisk værksted

Er du nysgerrig og vil du arbejde med elmotorer og generatorer i en stor international virksomhed inden for den martime branche? Kickstart din karriere hos Scanel, hvor du vil gå en spændende tid i møde som elektroteknikerlærling.

Vi søger i øjeblikket 1-2 dygtige elektroteknikerlærlinge til at indgå i vores team i Frederikshavn. Du får mulighed for at blive en del af en dedikeret arbejdsplads, hvor elektromekaniske løsninger, servicearbejde og den martime branche ligger for dine fødder – en branche, hvor der er stor mangel på arbejdskraft i fremtiden.

Under dit lærlingeforløb, som elektroteknikerlærling, vil du få et indgående kendskab til bl.a. laseropretningsudstyr, viklingsanalyseinstrumenter, generatoranlæg og motorinstallationer, samt afbalancering af ventilatorer og rotorer. Derudover vil du indgå i vores interne lærlingerotationsprogram, hvor du oplever andre arbejdsområder og faggrupper i Scanel, så du får et bredt kendskab til vores afdelinger. Der venter dig en spændende og udfordrende hverdag med gode fremtidsmuligheder i et maritimt miljø. I øjeblikket har vi 14 lærlinge, der er i gang med uddannelsesforløb som elektriker, elektronikfagtekniker og elektroniktekniker.

Vi tilbyder:

  • En spændende praktikplads med gode fremtidsmuligheder i en international virksomhed
  • Fagligt kompetente kolleger, der har det godt sammen i et velrenommeret firma med mere end 25 års erfaring
  • En alsidig hverdag med spændende opgaver
  • En uformel omgangstone
  • Personlige og faglige udviklingsmuligheder

Vi forventer:

  • Et bestået grundforløb i automatik- og procesuddannelsen med speciale i elektro
  • Lysten til at beskæftige dig med elektrobranchen
  • Engagement med en naturlig lyst og vilje til at lære og udvikle dig
  • At du har gåpåmod og er nysgerrig
  • Kørekort kategori B
  • Er med til at bidrage til en god arbejdsplads

Interesseret?

Send os din ansøgning og CV snarest muligt til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. – mrk. ”Elektroteknikerlærling”. Samtaler vil blive afholdt løbende. Såfremt du har spørgsmål i forhold til stillingen kontakt da venligst Head of Electromechanics Mads Andersen på telefon +45 22225314.

Arbejdspladsen er beliggende på Havnepladsen 12, 9900 Frederikshavn nær bus- og togforbindelser.

Tiltrædelse er hurtigst muligt eller efter aftale.

Om Scanel International A/S

Scanel International A/S leverer integrerede tekniske systemer, udstyr, komponenter og serviceydelser til marine- og olie/gas-industrien. Kernekompetencerne inkluderer design & engineering; projektledelse; elinstallation; elektromekanisk service; kontrolsystemer; navigation & kommunikation; specialist-personale; og ad-hoc bemanding.

Scanel er grundlagt i 1991 og er i konstant vækst. Scanel er kendt på det globale marked for høj troværdighed, for hurtig respons, for pålidelige løsninger og for kompetente medarbejdere.

Scanel er anerkendt for kvalitet (ISO 9001), Miljø (ISO 14001) og arbejdsmiljø (OSHAS 18001). Det er en målsætning i Scanel at tiltrække, udvikle, støtte og fastholde de rette medarbejdere med de rigtige kompetencer i de rigtige stillinger, herunder ved løbende uddannelse og kompetenceudvikling.

Læs mere om Scanel International A/S på www.scanel.dk

Customer satisfaction

92%

Customer satisfaction
92%

Surveyed: Technical staff at 13 customers at project completion January-September 2018


Customer ratings & feedback

CERTIFICATES

  • BV DK Skabelon 9001 mgr system
  • achillesjqs
  • sllicha
  • n
  • iec
  • iecex