scanellogo blue

 +45 96 22 32 42

HR-koordinator

Trives du med at være den administrative tovholder på tværs af HR-opgaver og inden for fastlagte procedurer, og interesserer du dig for intern og ekstern kommunikation, så er jobbet som HR-koordinator ved Scanel International A/S interessant for dig.

Med reference til HR-chefen søger vi til vores team en effektiv og struktureret HR-koordinator til at varetage vores administrative opgaver inden for HR og kommunikation. Der er tale om en fuldtidsstilling på kontoret i Frederikshavn.

Primære arbejdsopgaver

  •  Onboarding og offboarding af personale
  •  Udarbejdelse af stillingsopslag, annoncering samt efterbehandling af jobansøgninger i samarbejde med afdelingsansvarlige
  •  Udarbejdelse af ansættelseskontrakter for timelønnede, herunder udstationeringskontrakter, projektansættelser og øvrige rejsekontrakter
  •  Drift og vedligeholdelse af HRM-system
  •  Koordinering af kursusaktivitet og styring af certifikater mv.
  •  Styring af uddannelsesforløb for lærlinge og praktikanter, herunder deltagelse i ansættelsesprocesser, kontakt til erhvervsskoler og udarbejdelse af uddannelsesaftaler
  •  Koordinering og administration af visumansøgninger, søfartsbog og andet rejsedokumentation
  •  Intern og ekstern kommunikation, herunder opdatering af LinkedIn og Facebook, Intranet og øvrige medier samt forberedelse og deltagelse på messer
  •  Medvirke til videreudvikling af vores kommunikationsmedier samt indholdet heri
  •  Forberedelse samt koordinering af MUS
  •  Kontaktperson, både internt og eksternt, i relation til HR- og kommunikationsopgaver
  •  Planlægning og gennemførelse af HR-aktiviteter samt øvrige ad hoc opgaver

Om dig forventer vi, at du tidligere har beskæftiget dig med HR og kommunikation. Det er en fordel, hvis du har erfaring med overenskomstansatte timelønnede samt indlejet arbejdskraft.

For at have succes i jobbet kræver det, at du arbejder metodisk med sans for detaljerne i gentagne procedurer. Du overholder altid deadlines og spørger om hjælp, når du har brug for det. Du skal trives i et job, hvor tingene til tider kan gå stærkt. Du er god til at kommunikere på dansk og engelsk, og du går positivt til dine arbejdsopgaver og menneskene omkring dig.

Vi tilbyder

Et spændende, varieret og alsidigt fuldtidsjob i en dynamisk organisation med et uformelt arbejdsmiljø og en uhøjtidelig omgangstone.

Vi tilbyder gode arbejdsforhold og personalegoder som f.eks. sundhedsforsikring, frokostordning og sociale aktiviteter/klubber.

Vi har fem overordnede værdier: Troværdighed, Respekt, Stolthed, Fællesskab, og Retfærdighed, som er fundamentet i vores kultur.

Interesseret?

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 5. december til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Angiv ”HR-koordinator” i emnefeltet i mailen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Marianne Kragh Jensen på tlf. 2025 0552.

Stillingen forventes besat snarest muligt. Vi vil løbende indkalde til samtaler.

Scanel International A/S leverer integrerede tekniske systemer, udstyr, komponenter og serviceydelser til marine- og olie/gas-industrien. Kernekompetencerne inkluderer design & engineering; projektledelse; elinstallation; elektromekanisk service; kontrolsystemer; navigation & kommunikation; specialist-personale; og ad-hoc bemanding.

Scanel er grundlagt i 1991 og er i konstant vækst.  Scanel er kendt på det globale marked for høj troværdighed, for hurtig respons, for pålidelige løsninger og for kompetente medarbejdere.

Scanel er anerkendt for kvalitet (ISO 9001), Miljø (ISO 14001) og  arbejdsmiljø (OSHAS 18001). Det er en målsætning i Scanel at tiltrække, udvikle, støtte og fastholde de rette medarbejdere med de rigtige kompetencer i de rigtige stillinger, herunder ved løbende uddannelse og kompetenceudvikling.

Customer satisfaction

92%

Customer satisfaction
92%

Surveyed: Technical staff at 13 customers at project completion January-September 2018


Customer ratings & feedback

CERTIFICATES

  • BV DK Skabelon 9001 mgr system
  • achillesjqs
  • sllicha
  • n
  • iec
  • iecex